Hvad er DPI?

Begrebet DPI er relativt enkelt i design- og printverdenen, men det bliver hurtigt forvirrende, når vi begynder at dykke ned i detaljerne. Og DPI handler om detaljerne!

I bund og grund er DPI en måling, der bruges til at evaluere det detaljeringsniveau, der kan gengives af en printer. Jo højere DPI, jo flere oplysninger kan der indfanges på printet. En høj DPI betyder, at det resulterende print bør have en højere opløsning og fremstå skarpere og mere detaljeret.

Det er dog ikke hele historien. Kvaliteten af det billede, der kommer ud af printeren, er et resultat af meget mere end printerens DPI-værdi. Dertil kommer, at DPI ofte fejlagtigt betyder "dots per firkantet inch", eller "pixels per inch", og det er tydeligt, at vi har noget at forklare. Lad os starte fra begyndelsen.

Hvad betyder DPI står for?

DPI står for "Dots Per Inch" og bruges som et mål for detaljeringsgraden i et billede eller på en printer.

Udtrykket "dots" henviser til de blækprikker, der påføres af en printenhed. Punkter pr. tomme er et mål for, hvor mange af disse blækpunkter der er påført langs en tomme lang linje i det trykte materiale, også kendt som "punkttæthed". Det giver en god indikation af, hvor skarpe detaljer der kan opnås med den pågældende printenhed.

Hvad er DPCM?

DPI står for "Dots Per Centimeter". Som man kunne forvente, er det den metriske ækvivalent til DPI. På trods af DPCM's praktiske anvendelighed er det ikke et udbredt udtryk, og DPI er fortsat branchens standardmål for punkttæthed.

Hvordan påvirker DPI opløsningen?

Digitalprint er en optisk illusion. For at trykket skal blive en succes, skal vi præsentere en matrix af prikker, der er fin nok til at narre det menneskelige øje. Seerne skal tro, at de ser en gengivelse af noget, de måske ser i virkeligheden. Noget, der består af kontinuerlige linjer og billeder, snarere end et prikket mønster.

For at opnå det skal visse betingelser være opfyldt. Punkternes tæthed, billedets størrelse og afstanden til beskueren skal alle være inden for det rigtige område, for at vores illusion kan fungere. Det er her, DPI kommer ind i billedet. Det er et praktisk mål, som vi kan bruge, når vi skal vurdere, hvor fint vi skal printe, for at vores billeder ser jævne og detaljerede ud i sammenhængen.

Måles punkttætheden over én eller to dimensioner?

DPI præsenteres nogle gange som et enkelt tal som 1200dpi. Andre steder kan du se den samme måling skrevet som 1200 x 1200dpi.

Det skyldes, at DPI for print refererer til antallet af prikker, der vises langs en tomme lang linje, ikke inden for et område på en kvadrattomme.

1200 x 1200 dpi er en mere komplet måde at udtrykke punkttæthed på, da det er en måling, der refererer til areal. De to tal tilsammen giver os punkter pr. firkantet tommer. Vi har brug for de vandrette og lodrette mål for at forstå mængden og placeringen af prikker i en 2D-firkant.

Men når de to værdier er de samme, angives tallet ofte kun én gang. 1200dpi bliver en forkortelse for 1200 x 1200dpi.

Men de to tal er ikke altid de samme! Nogle inkjet-enheder kan have en anden DPI i den vandrette retning end i den lodrette. Når et printhoved bevæger sig hen over en side, kan printeren anvende flere punkter pr. tomme på tværs af den akse. Det hjælper med at fordele og blande det begrænsede antal blæk mere præcist, så farverne gengives mere nøjagtigt. Mange avancerede hjemme- og kontorprintere, der kan prale af resultater i "fotokvalitet", kan f.eks. udskrive med 5760 x 1440 dpi, 4800 x 2400 dpi eller 9600 x 2400 dpi.

Så for at give den fulde historie om udskriftstætheden skal en måling af DPI i to dimensioner virkelig udtrykkes som et par tal.

DPI vs PPI

Det er fint nok, når det drejer sig om printere, men har DPI ikke noget at gøre med digitalt grafisk design og størrelsen på billedfiler?

Det er her, forvirringen opstår med et beslægtet, men anderledes begreb kaldet PPI eller "Pixels Per Inch". DPI handler om blækprikker, men elektroniske skærme, billedfiler og digitale kamerasensorer arbejder alle med pixels. DPI er den måde, vi måler tætheden af pixels på i stedet for blækpunkter.

Det hjælper ikke, at folk ofte siger DPI for at henvise til et digitalt billede, når de i virkeligheden mener PPI.

De fleste designs, der ender på tryk, starter deres liv på en computer. Hvis vi vil have et resultat i høj opløsning på tryk, har vi brug for et digitalt billede i høj opløsning til at begynde med. Problemet med digitale billeder i høj opløsning er, at det involverer en enorm mængde information. Det fører til store filer, der optager plads, kræver en masse processorkraft at manipulere og er besværlige at flytte rundt på.

Så balancegangen bliver, hvordan vi får plads til billedfiler, der ikke overbelaster vores computere, men stadig resulterer i print i høj kvalitet.

Hvor 'stort' skal mit digitale billede være?

Når du overvejer, hvor "stort" dit digitale billede er, tænker du måske på en af tre egenskaber:

• Det samlede antal pixels i billedet (som vil blive afspejlet i filstørrelsen)
• Opløsningen eller pixeltætheden, som måles som PPI
• De fysiske dimensioner af det billede, det repræsenterer, hvilket vil være det samlede antal pixels divideret med PPI.

PPI, som måler pixeltæthed, er kun ét aspekt af et digitalt billedes egnethed. Pixeltætheden beskriver forholdet mellem kvalitet og størrelse, og de to faktorer påvirker hinanden. Når størrelsen øges, falder kvaliteten og omvendt.

Hvis du kan forestille dig det, består et billede af et begrænset antal pixels pr. tomme. Hvis du øger størrelsen på det billede i et designprogram, strækker du det begrænsede antal pixels ud over et større område. Punkterne pr. tomme, sammen med billedets opløsning og kvalitet, ville blive mindre.

Omvendt, hvis du har sat et billede op i A4-størrelse i 72ppi og derefter ændrer billedet til 300ppi, vil billedet blive meget mindre. De to elementer i billedet, antallet af pixels og den samlede størrelse, er helt afhængige af hinanden.

Hvis dit mål er at sende et billede til udskrivning, og du ønsker at bevare din 300ppi billedkvalitet, skal du sikre dig, at din opløsning er indstillet til 300ppi, og at din billedstørrelse er indstillet til at repræsentere størrelsen på det færdige produkt. Det er vigtigt, at dette indstilles i begyndelsen af designprocessen, da der ikke kan tilføjes detaljer senere!

72ppi til skærm, 300ppi til print, ikke?

Tallet 300ppi (ofte omtalt som 300 dpi, som omtalt) kommer fra forlagsbranchen, hvor vi er vant til at betragte et billede, der er trykt på noget, man kan holde i hånden og betragte på en armslængdes afstand. Det er en god tommelfingerregel, når man sender filer til tryk, at sørge for, at de er 300ppi eller højere. Men for et trykt element, der er designet til at blive set på afstand, kan du slippe af sted med lavere.

72ppi anses ofte for at være den optimale opløsning for billeder, der vises på internettet. Det skyldes, at de er store nok til at se godt ud på skærmen, men kompakte nok til, at billederne ikke sænker indlæsningstiden for dine websider.

Så DPI er en simpel måling, men den har en række vidtrækkende konsekvenser for design og print. Hvis du stadig kæmper med at sikre, at dine designs er klar til tryk, eller hvis du er bekymret for opløsningen på dit færdige tryk, er vores team altid klar til at diskutere dine behov. Tøv ikke med at kontakte os på 01702 460047, via e-mail eller på LiveChat.