En hurtig guide til billedopløsning

For dem, der ved det, er DPI eller "Dots Per Inch" et af de mest simple begreber inden for design. Men for dem, der lige er startet i designverdenen, kan det være lidt forvirrende. Her er en hurtig gennemgang for at gøre livet lettere.

For at gøre det klart fra starten: Hvis du åbner et billede i Photoshop og justerer opløsningsindstillingerne til 300 dpi, vil det ikke forbedre kvaliteten af dit billede. Generelt gælder det, at jo højere DPI et billede har, jo mere information er der. Det betyder, at der er flere detaljer, og at billedet vil fremstå meget klarere end et billede i en lavere opløsning. Tidligere grafisk designer og teknologijournalist, Christopher Phin forklarer dette perfekt.

"Hvis du konstruerede et foto på en væg ved hjælp af farvede fliser, der hver var en tomme i kvadrat, ville dit billede have en opløsning på 1dpi, og du ville være nødt til at stå ret langt tilbage for at se billedet som glat og sammenhængende. Hvis man i stedet brugte fliser på en halv tomme på hver side, ville man få noget, der var 2dpi, og som man ikke behøvede at stå så langt tilbage fra, før det holdt op med at se blokeret ud."

Det element, der ofte glemmes, er problemet med, at billedstørrelsen bestemmes af pixelstørrelsen. Hvis du f.eks. har sat et billede op i A4-størrelse i 72 dpi og derefter ændrer billedet til 300 dpi, vil billedet blive meget mindre. De to elementer i billedet, hvor mange punkter pr. tomme og den samlede størrelse, er helt afhængige af hinanden. Hvis du forestiller dig, at et billede er tegnet til en bestemt størrelse, og at antallet af punkter pr. tomme øges ved at hæve dpi-værdien, må billedet blive mindre, da der er flere punkter på hver tomme. Det samlede antal pixels i originalen er endeligt og vil ikke ændre sig.

Et billede med 72 dpi er helt fint til webbrug, men for at få den bedste kvalitet af dine trykte produkter anbefales det at designe med 300 dpi (og ikke at forglemme i CMYK-farve).